Odense, 31. maj. Skrevet af Henrik Lund Jensen
Efter to års aflysninger på grund af Corona vendte Eventyrløbet stærkt tilbage den 26. maj.
8.653 havde tilmeldt sig den 43. udgave af løbet, der blev afviklet i deltagervenligt vejr - dog afbrudt af en enkelt regnbyge eller to.
Trods deltagernedgang er børneløbet fortsat Danmarks største. Eventyrløbet kunne notere 7.144 i mål.
Dette års udgave af den fynske løbsklassiker på den sidste torsdag i maj måned havde walk med for første gang. Deltagerne skulle ud på en 5,5 km rute, der delte strækning over flere kilometer med flere af de andre ruter.
Børneeventen med MGP-stjerner, gymnastikopvisning og en masse aktiviteter i Odense Idrætshal var meget populær. Ca. 1-500 var på plads, og det gav en forrygende stemning.
Andreas Lommer fra Odense Atletik/OGF blev den første danske dobbeltvinder i Eventyrløbet hos mændene.
Vinderne (nettotider):
10 km:
Mænd: Andreas Lommer, Odense Atletik, 32.39
Kvinder: Stine Gjelstrup Hansen, Langeskov, 38.58
5 km:
Mænd: Andreas Lommer, Odense Atletik, 14.46
Kvinder: Sara Schou Kristensen, AGF Atletik, 17.45
5 km walk:
Mænd: Søren Berg Hansen, 32.40
Kvinder: Helle Wihan, 38.46
Børneløb - 14 år:
Drenge: Louis Stæhr Bentsen, 7.08
Piger: Frida Kildegaard, 7.42
”Jubilarerne” holder stand
I alt 17 deltagere var med i Eventyrløbet for 43. gang siden 1978: Susanne Edlev, Anne Høj Rasmussen, Poul Erik Andersen, Bruno Frandsen, Torben Frandsen, Erik Hansen, Jens Oluf Hansen, Mogens Hansen, Ole Høyer, Jens Erik Jensen, Jens Peder Jensen, Jørgen Laursen, Heine Nielsen, Arne Pedersen, Per Arne Simonsen, Jørgen Ole Thomassen og Verner Anker Vilhelmsen.
Ældst og fødselsdage: Ældste deltager var én af "jubilarerne" Jens Peder Jensen, 88 år. Ældste kvinde var Aase Nielsen fra OGF på 87 år. 15 deltagere løb med på deres fødselsdag.
Udenlandsk deltagelse
Deltagere fra en lang række nationer var med i dette års udgave af Eventyrløbet: Storbritannien, Island, Tyskland, Indien, Irland, Sverige, Brasilien, Italien, Polen, USA, Spanien og Columbia.
Store hold og donationer: Største hold: Igen i år Odense Kommune (1962) og største skolehold var også en genganger: Broby Sportsefterskole (145).
Eventyrløbet har gennem årene doneret i alt 275.000 kroner til velgørende formål...i år for 16. gang.....Donationen i 2022 gik til "Legeheltene" (20.000 kr.)
Koncerten i år var med Kristian og de gule enker
Speakere på denne dag: Ulrik Jensen, Jeppe Ellegaard og Henrik Lund Jensen. Sidstnævnte for 6. og sidste gang.
Data gennem tiderne:
Deltagertal (tilmeldte):
I alt 5 km 10 km 5,5 km walk 2 km Ledsagerløb
8.653 3.123 1.318 2.762 863 567
Deltagertal gennem tiderne 1978 - 2022 (antal tilmeldte):
I alt: 603.410
5 km: 322.693
10 km: 259.782
Walk: 2.762
2 km: 15.811
Ledsagerløbet:
2017: 435
2018: 550
2019: 590
2022: 567