Odense, 9. maj 2024
Et helt eventyrligt Eventyrløb
Over 7.500 deltagere stillede til start ved det traditionsrige Eventyrløb, der blev
afholdt for 45. gang torsdag den 9. maj i Odense.
Heraf var næsten 1.100 deltagere i årets Børneløb, hvor de oplevede eventyr fra start
til slut. Ved starten blev de sendt afsted af Kongen, og efter at have mødt
Star Wars, trolde og dansere, kom de sikkert i mål og blev modtaget af kongen
inden de oplevede danseshow og flot underholdning fra MGP 2023.
Lokale vindere
Kongeetapen, 10 km løb, blev vundet af Andreas Lommer i
imponere tid på 32,43. Kvindernes løb blev vundet af Sisse Bogetoft med flotte 36,29.
På 5 km distancen vandt Karoline Ejby Stengaard i tiden
18,18 mens en anden deltager fra Odense Atletik, Lasse Bjørn Jensen, vandt
sikkert med tiden 14,46, hvilket var ny personlig rekord.
En helt eventyrlig stemning
Gennem hele dagen var der en eventyrlig stemning. Både på
ruterne men også på Koncertpladsen, Cirkuspladsen og Højstrupparken.
Solen strålede om kap med de mange glade deltagere.,
Løbsleder Michael Nielsen udtaler:
“Hos OGF er vi vildt glade for en helt igennem fantastisk dag. Det var specielt skønt at se og opleve de mange børn tage det nye tiltag om eventyret til sig, og rigtig mange mødte op i flot udklædning” og fortsætter “De kommende dage vil vi evaluere og så starter vi
planlægningen af Eventyrløbet 2025.”
Alle dagens resultater kan findes her: https://www.sportstiming.dk/event/13137/results




